ordnia.
Om Ordnia

Bygget i et revisionshus. Ikke i et softwarehus.

Vi byggede Ordnia, fordi vi selv manglede den. Et system, hvor kundekendskab, daglig overvågning og dokumentation er fundamentet, og hvor resten af arbejdsdagen står ovenpå. Den kører i vores eget revisionshus hver dag, og nu åbner vi den for andre revisions- og bogholderivirksomheder gennem pilotforløb.

Daglig overvågningi dag 05:45
05:45Personkreds hentet fra CVR, alle kunderklar
05:46PEP-liste, Finanstilsynet0 nye
05:47Sanktionslister FN, EU, OFAC0 nye
05:48Ejerregister: ny ejer hos én kundetil afgørelse
05:48Besked til den ansvarligesendt
05:49Kvittering gemt i revisionssporetgemt
 
Udgangspunktet

Tilsynet spørger, om det skete i dag. Og om man kan bevise det.

Revisions- og bogholderihuse er underlagt hvidvaskloven, bogføringsloven og arbejdstidsreglerne. Men værktøjerne er generiske: ét system til kunder, ét til KYC, ét til tid, og dokumentationen ligger i mapper. Kundekendskab bliver noget, man gør ved oprettelsen, og overvågning noget, man gør, når nogen husker det.

Ordnia vender modellen om. Compliance er kernen: KYC-sager, kundeportal, screening, risikovurdering, ejerbog og tilsynspakke med fuldt revisionsspor. Driften, det vil sige kunder, sager, opgaver, frister, tidsregistrering, momsflow, bogføringskontrol og integration til regnskabssystemet, hænger på den kerne. Intet arbejde på en kunde kan ske uden om kundekendskabet.

Systemet finder kandidaterne. Mennesket afgør. Hver afgørelse står i revisionssporet med navn og tidspunkt.

Kontakt

Vil du være med?

Vi tager nogle få virksomheder ind ad gangen, så vi kan gøre det ordentligt. Vil du være blandt de første, eller bare høre, hvordan det virker i praksis? Skriv til os, når kontaktformularen åbner her på siden. Pressemateriale og logopakke ligger på pressesiden.